Vis min kurv
Kurv
 
0

Din kurv er tom

Kurv 0



Pressemeddelelser

Her finder du de seneste pressemeddelelser vedrørende produktnyheder:

» Til pressekontakt
» Til billeddatabasen


Pudesnak & hot hamam

Dansk design er kendt for sin evne til med en rød tråd at indrette alle rum i boligen – fra stue til badeværelse. Dette efterår går tekstilbrandet JUNA designhistorien efter i sømmene og lancerer Diamant: Et nyt design, der supplerer JUNAs klassiske sengetøj med trendobjekter til boligindretningen, og som med strikkede sofapuder, moderigtige måtter og hamam-håndklæder skaber en total tekstilløsning. Diamant er, som navnet antyder, skabt ud fra ædelstenens grafiske form, der bruges som et gennemgående mønster og skaber en næsten tredimensional effekt på alle kollektionens flader. Ikke mindst på de nye sofapuder i strik, der er som skabt til slow living-trenden og næsten ser håndlavede ud, når diamantmønsteret løfter sig fra overfladen og gør dem rustikke og elegante på en og samme tid.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Skrædderkunst til soveværelset

I de senere år er interessen for at klæde boligen på med tekstiler eksploderet. Her er catwalken og couture-kunsten en stor trendinspiration, og med efterårsnyhederne Spiga og Shirt er JUNA gået skræddermesteren i bedene. Resultatet er to nye design, der hylder den klassiske sildebensvævning og sætter eksklusive tekstildetaljer på sprødt sengetøj i nordiske, douche farver med tilhørende køkkentekstiler. Det er ingen hemmelighed, at vi oftest har lyst til at indrette os, som vi klæder os. Det gælder ikke mindst i soveværelset, hvor dyner og puder giver rig mulighed for at sætte et personligt udtryk på sengen og endda skabe regulære fashion statements. Med enkelt, ensfarvet sengetøj er det let at genskabe hotelstilens luksuriøse look, mens stilrene striber skaber klassisk, skandinavisk stemning – og med JUNAs efterårsnyheder Spiga og Shirt er det nu muligt at ramme begge stilretninger.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Sengetøj til Simple Living

Sengetøjet er på få år gået fra need-to-have til nice-to-have i moderne indretning. Det behøver nemlig ikke længere at være gabende kedeligt at klæde sengen og soveværelset på i tekstiler – tværtimod understøtter sengetøjet i dag boligens stil og gør ofte brugen af sengetæppe overflødig. Netop nu præger det ærlige og enkle interiørmoden, og til dette hører Horizon: Et nyt, grafisk JUNA-design, der i klassisk bæk og bølge-kvalitet omsætter simple living trenden til nordiske brugstekstiler.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Wiinblads flowerpower

Som maksimalist efterlod Bjørn Wiinblad sjældent en bar plet på sine verdensberømte keramikdesign og vævede gobelintæpper. Tværtimod arbejdede han med at fylde hele fladen ud med sin snørklede signaturstreg og skabte dermed et visuelt landskab med masser af detaljer – fra blomster og borter til fugle. Dette efterår er det blevet baggrundsmotivernes tur til at spille hovedrollen, når JUNA lancerer Rose. En nyhed med inspiration og dekoration fra Bjørn Wiinblads originale bagkatalog, der nu er omsat til moderne soveværelsesdesign fuld af kunstnerens kendte flowerpower.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Ditzel dresser boligen op

Nanna Ditzel er en af de mest prominente profiler i dansk designhistorie. Hun var stort set ene kvinde i en ikonisk kreds af danske møbeldesignere, men lod sig ikke begrænse i sin nysgerrighed og skaberglæde. Nanna Ditzel står bag både møbeldesign, smykker, tapeter og tekstiler, og dette efterår hylder JUNA dansk designs Grand Old Lady med lanceringen af flere nyheder i serien Komet. Et design, der er inspireret af Ditzels eget kjolemønster og nu klæder vinterboligen på med metallisk retro-elegance. Med afsæt i en stofprøve fra Ditzels egen kjole har JUNA genskabt det smukke mønster og sat det på en række produkter til spisestue, soveværelse og køkken med de glamourøse Komet-duge i metalprint som kollektionens signaturdesign.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Wiinblads bløde side

Bjørn Wiinblads kunstneriske univers rammer et blødt punkt hos de fleste. Uanset om man er vokset op med Wiinblad eller først har mødt den farverige maksimalist i den moderne relancering, er det svært ikke at blive smittet af overdådigheden og eventyrligheden i Wiinblads streg. Det gælder også JUNA, som nu væver videre på fortællingen om Danmarks store multikunstner med en kollektion, der er inspireret af Wiinblads gobelinarbejder. Gobelin serien gør det muligt at rede op, tørre af og dække op med Wiinblad design og bringer samtidig ny tekstualitet og grafisk skarphed til hans ikoniske motiv: Kvindeansigtet.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Ditzel ser dyner

Nanna Ditzel er kendt som The Grand Old Lady i skandinavisk design. Med sine møbler, tapeter og tekstiler klædte hun rummet på med funktionel formgivning, der udforskede de menneskelige relationer, og intet møbel står vel mennesket nærmere end sengen. Her tilbringer vi godt en tredjedel af vores liv, og det kalder på holdbart design med høj æstetik. Dette forår løfter JUNA derfor dynen for en ny serie tilegnet Nanna Ditzels karismatiske mønster Kryds & Tværs, der overføres til sengetøj samt til dækkeservietter og akryldug med moderne funktionalitet og nordiske retro-referencer.

» Se den fulde pressemeddelelse her


JUNA udforsker designjunglen

Det kan være lidt af en labyrint at finde rundt i designjunglen, ikke mindst når det kommer til indretningen af boligens mest private rum, soveværelset. Ligesom badeværelset er soveværelset blevet en fokuszone, der ikke kun har praktisk funktion, men også tjener som refugium efter en lang, hektisk dag. I samarbejde med industriel designer Ditte Vestergaard Guldbrandsen udforsker JUNA nu soveværelset med tekstilserien Labyrinth, der bringer rolig fordybelse ind i rummet gennem labyrinter af grafisk liv og samtidig bejler til det moderne middagsbord med dækkeservietter og akryldug i trendfarven kølig grå.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Ny stoflighed til den skandinaviske bolig

Polstrede møbler, gardiner, gulvtæpper, puder, plaider – vi indretter os med tekstiler som aldrig før, for ”stoflighed” er blevet en megatrend i den moderne bolig. Den øgede involvering i designuniversets bløde side præger også Rosendahl Design Group, der er Skandinaviens førende multibrand designhus og leverandør af produkter til bord og bolig. Designvirksomheden opkøbte tidligere på året tekstilklassikeren ”JUNA”, som med over 40 års tekstilhistorie og et stærkt nordisk design-DNA fuldender borddækningen og indretningen af køkkenzonen og soveværelset med trendy kvalitetstekstiler og samtidig bygger bro til tekstildesignkategorien, hvor Rosendahl Design Group har stærke kompetencer.

» Se den fulde pressemeddelelse her

Antic Cross, Dækkeservietter
Color Block sengetøj


Blød Color Blocking

At indrette med tekstiler er et greb, der bejler til den bløde side hos mange designfans og har stort fokus i interiørmoden i dag. Hidtil har trenden koncentreret sig om puder, gardiner og tæpper, men nu er tekstil-manien også flyttet ind i boligens mest private rum – soveværelset. Det stiller nye krav til både farvepaletten og funktionaliteten, som JUNA denne sæson kommer i møde med kollektionen ”Colorblock”. En serie opsigtsvækkende og grafiske boligtekstiler, der bygger bro til modeuniverset og ændrer rummets indretning gennem sine nordiske farvekontraster.

» Se den fulde pressemeddelelse her


Rå romantik til boligens tekstilunivers

Ifølge ordsproget ”ligger man, som man selv har redt”, og det har, bogstavelig talt, aldrig været mere sandt. I dag topper sengelinned og boligens øvrige tekstilprodukter nemlig trendbarometeret og er med til at sætte scenen for rummets stemning – fra hotelluksus til Simple Living. Med efterårets nyhed, Antic Cross, væver JUNA rå og romantiske referencer ind i en serie nye design, der passer til soveværelset, køkkenet og bordet og frister den moderne bolig med diskret print og en douce palet af nordiske farvetoner i hvid, grå og blå.

» Se den fulde pressemeddelelse her

Antic Cross, viskestykker
Dog dug


Jul på en prik

Julen er et traditionsrigt samlingspunkt for de fleste familier. Som højtid, men også som et kulinarisk fællesskab, hvor vi mødes og hygger omkring det veldækkede julebord. For mange spiller juledugen derfor en helt særlig rolle, og med det for øje har JUNA skabt ”Dot”. Et diskret damaskdesign fuld af vinterstemning og skandinavisk minimalisme, der indbyder til julens borddækning, men kan bruges i hele den kolde tid med sit grafiske sne-print og kølige farvepalet af grå, blå, hvid – og naturligvis også rød.

» Se den fulde pressemeddelelse her

Webshop

Her får du altid:

- Fri fragt
- Hurtig levering (2-3 hverdage)
- 30 dages gratis retur

Find forhandler

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

Vi bruger cookies X